Vi søger en erfaren revisorassistent.

Hos DinRevisor Lyngby søger vi en revisorassistent med minimum 2 års erhvervserfaring til stillingen som kundeansvarlig revisor med egen kundeportefølje. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af: regnskabsudarbejdelse, revision, skat og rådgivning. Hos DinRevisor Lyngby arbejder vi tæt sammen med vores kunder for at skabe det fundament, der gør det muligt for den daglige ledelse at træffe de helt rigtige økonomiske beslutninger.

Vores kultur er afslappet, men samtidig med et højt engagement og stor faglighed. Hos DinRevisor Lyngby tager vi ansvar for vores opgaver og forventer, at vores medarbejdere også kan arbejde selvstændigt. Hos DinRevisor Lyngby har vi ikke de samme forventninger til overarbejde, som branchen generelt. Der er altid mulighed for overarbejde, hvis det ønskes, men hos os er det vigtigt at der også gives plads til familie- og privatliv, og i spidsbelastningsperioder er det holdindsatsen der får os alle sikkert over målstregen.   

I stillingen som revisorassistent får du ansvaret for din egen kundeportefølje, og de arbejdsopgaver som følger med. Dine kollegaer i huset vil til en hver tid give dig mulighed for sparring og assistance i forbindelse med opgaveløsningerne.

Hvis du ønsker at blive en del af vores team og arbejde i et miljø med højt engagement og stor faglighed, så send os din ansøgning og CV i dag.

Send en ansøgning til Registreret revisor, Michel Mandrup på mm@dinrevisor.net

Er du nysgerrig, og ønsker at høre mere om stillingen, så giv et ring på tlf.: 39 46 34 13

Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale
+45 39 68 11 99
lyngby@dinrevisor.net